Sådan tester I gendannelse fra backup: en fremgangsmåde, der kan klares på en time

Et grønt flueben i backupprogrammet betyder ikke, at I kan gendanne. En konkret fremgangsmåde til test af gendannelse: tre testtyper, et isoleret miljø, en rapport til auditorer og hvad I gør med resultaterne.

Sådan tester I gendannelse fra backup: en fremgangsmåde, der kan klares på en time

Hver morgen sender backupprogrammet en rapport med et grønt flueben. Disken fyldes op, så der bliver taget backup af noget. Den IT-ansvarlige er rolig, og det samme er direktøren. Så går økonomiserveren ned, og det viser sig, at der i et halvt år er taget backup af en disk, som ikke længere indeholdt databasen, fordi den var flyttet til en anden partition.

Vi har mere end én historie som denne. Fælles for dem er, at ingen nogensinde prøvede at gendanne. En backup, hvis gendannelse ikke er testet, er ikke beskyttelse, men en antagelse om, at beskyttelse findes. Forskellen opdager man på det værst tænkelige tidspunkt.

Den gode nyhed er, at en test af gendannelse ikke er et projekt på en uge. Den centrale fremgangsmåde kan klares på en time, og resultatet er et dokument, I kan vise til en direktør, en auditor eller et forsikringsselskab. Herunder beskriver vi, hvordan vi gør.

Hvorfor et grønt flueben ikke beviser noget

Backupprogrammet bekræfter kun, at jobbet blev afsluttet uden fejl. Det kontrollerer ikke, om:

  • der tages backup af det rigtige (databasen, ikke en tom mappe til den);
  • backuppen er konsistent (databasen blev ikke kopieret midt i en skrivning);
  • et operativsystem med alle drivere og licenser kan starte fra backuppen;
  • gendannelsen kan rummes inden for den nedetid, virksomheden har råd til;
  • andre end én administrator ved, hvordan man gendanner.

I vores praksis har hvert af disse punkter på et tidspunkt været årsag til en reel hændelse. Ingen af dem fremgår af rapporten.

Der er et andet, mindre teknisk argument. Så længe en gendannelse ikke er testet, er der én person, der kender til den, og kun i teorien. På dagen for en hændelse kan vedkommende være på ferie, syg eller ikke længere ansat. En test tvinger fremgangsmåden til at blive skrevet ned og udført mindst én gang af et andet medlem af teamet, hvilket ofte er mere værdifuldt end selve resultatet.

Tre typer test af gendannelse

Testene adskiller sig i omfang, tidsforbrug og hvad de beviser. I har brug for alle tre, men ikke lige ofte.

Test på filniveau

Vælg en tilfældig fil eller e-mail fra sidste uges backup, gendan den til en separat mappe, og åbn den. Det tager få minutter. Det beviser, at backupkæden fungerer, og at data kan læses. Den passer til en ugentlig rutine, som ethvert medlem af IT-teamet kan udføre.

Test af virtuel maskine

En hel virtuel maskine (for eksempel økonomiserveren) gendannes fra backuppen til et isoleret netværk, startes, logges ind på og kontrolleres: Starter programmet, og er dataene fra i går der? Det tager fra 20 minutter til en time afhængigt af maskinens størrelse. Den beviser, at der kommer et fungerende system ud af backuppen og ikke blot et sæt filer. Det er den vigtigste test, og den, denne artikel handler om.

Test af hele systemet

Hele infrastrukturen gendannes: domænecontrolleren, filserveren, økonomisystemet, e-mailen og forbindelserne imellem dem. Det tager en halv til en hel dag. Den beviser, at virksomheden kan fungere ud fra backup, ikke blot at hver maskine kan komme op for sig. Det er ikke længere en test, men en gendannelsesøvelse, og virksomheder, der er omfattet af NIS2 eller DORA, bør gennemføre en mindst én gang om året.

En fremgangsmåde, der kan klares på en time

Her er testen af den virtuelle maskine, som vi kører den for vores kunder.

  • Forberedelse (10 min). Vælg ét vigtigt system, helst det, uden hvilket virksomheden ville gå i stå først. Noter starttidspunktet. Forbered et isoleret netværk: et separat virtuelt netværk uden forbindelse til produktion, så en gendannet domænecontroller eller økonomiserver ikke kolliderer med den kørende.
  • Gendannelse (20 til 30 min). Gendan den virtuelle maskine fra gårsdagens backup til det isolerede netværk. Veeam kan gøre det direkte fra backupdepotet uden at vente på, at data flyttes til produktionslageret. Notér, hvor lang tid selve gendannelsen tog.
  • Kontrol (10 til 15 min). Log ind på den gendannede maskine. Start programmet. Åbn gårsdagens dokument eller post. Kontrollér status for tjenester og logs for fejl ved opstart. Hvis det er en databaseserver, så kør en enkel forespørgsel.
  • Afslutning (5 min). Slet den gendannede maskine i det isolerede netværk. Skriv rapporten.

Resultatet er ikke blot svaret ”virker” eller ”virker ikke”, men en reel gendannelsestid, som I kan sammenligne med den nedetid, virksomheden har defineret som acceptabel.

Hvorfor miljøet skal være isoleret

En almindelig fejl er at gendanne en server direkte ind i produktionsnetværket ”bare for at tjekke”. To domænecontrollere med samme navn, to DHCP-servere, et økonomisystem gendannet med gårsdagens data, der begynder at sende rykkere til kunder: Vi har set det hele. En test, der forårsager en hændelse, er værre end ingen test.

Et isoleret netværk er et separat virtuelt netværk uden rute til produktion, som kun kan nås fra administratorens arbejdsstation. I vores cloud har vi et sådant miljø stående permanent. Det er det samme sted, som vi bruger til PlanB-gendannelse af infrastruktur, så testen bekræfter også, at gendannelsesmiljøet fungerer.

En rapport, som en audit kan acceptere

En test uden dokument findes ikke for en auditor. Rapporten behøver ikke være lang, men den skal besvare konkrete spørgsmål:

  • Dato, tidspunkt og hvem der udførte testen.
  • Hvilket system der blev testet, og fra hvilken dags backup.
  • Testtype: fil, virtuel maskine eller hele systemet.
  • Hvor lang tid gendannelsen tog, og hvor lang tid kontrollen tog.
  • Hvad der blev kontrolleret, og resultatet: bestået, bestået med bemærkninger eller ikke bestået.
  • Fundne problemer og hvem der er ansvarlig for at udbedre dem.
  • Hvornår den næste test er planlagt.

Én side. Vi bruger den samme skabelon, når vi forbereder virksomheder på NIS2-kravene. Det, der betyder mest for en auditor, er at se, at testene gennemføres jævnligt, og at fundne problemer bliver håndteret, ikke at hver test lykkedes.

Hvor ofte I bør teste

Vores anbefaling til en virksomhed uden særskilte regulatoriske krav:

  • Test på filniveau: hver uge, med skiftende systemer.
  • Test af virtuel maskine: hver måned, et nyt system hver gang, så alle de vigtige er dækket inden for seks måneder.
  • Øvelse af hele systemet: én gang om året eller efter hver større ændring af infrastrukturen, som en ny server, en migrering eller skift af backupløsning.

For virksomheder omfattet af DORA er hyppigheden bestemt af deres egen politik for IKT-risikostyring, men en årlig øvelse er minimum. Hvis jeres backupløsning understøtter automatisk kontrol af gendannelse (Veeam kalder den SureBackup), så slå den til. Den erstatter ikke en manuel test, men den kontrollerer hver nat, at en maskine overhovedet kan starte fra sin backup.

Hvad I gør med resultaterne

En mislykket test er ikke en fiasko, men det bedst tænkelige udfald: I fandt problemet, ikke ransomwaren. Giv hvert fundet problem en ansvarlig og en frist, og gentag testen på samme system efter udbedringen. Sæt tiderne fra vellykkede tests ind i en tabel. Efter nogle måneder kan I se, hvilke systemer der tager længere tid at gendanne, end virksomheden har råd til, og I kan træffe en velfunderet beslutning om hyppigere backup eller hurtigere lager.

Sådan kommer I i gang

  • Vælg ét system, uden hvilket virksomheden ville gå i stå, og gendan det i denne uge til et isoleret netværk efter fremgangsmåden ovenfor.
  • Skriv resultatet ned på én side, og sæt den næste test i kalenderen.
  • Hvis testen mislykkedes, eller I ikke har noget sted at gendanne isoleret, så vent ikke: Det er allerede et fund og ikke en rutine.
  • Hvis I vil have os til at køre og dokumentere testene, er det en standarddel af Veeam-backup-ydelsen. Kontakt os via kontaktformularen, så kører vi den første test sammen.