Kreditunion: DORA-compliance og en testet PlanB-gendannelse på 10 uger

En kreditunion havde brug for DORA-compliance: et risikoregister, en hændelsesproces og test af robusthed. På 10 uger udarbejdede vi dokumenterne, indførte PlanB-gendannelse og testede en RTO på 4 timer.

Kreditunion: DORA-compliance og en testet PlanB-gendannelse på 10 uger

Situation

En kreditunion i Šiauliai i Litauen: 45 medarbejdere, to filialer og netbank for medlemmerne. IT-miljøet er lille: nogle få servere, et kernebanksystem hostet hos en ekstern leverandør og Microsoft 365 til e-mail og dokumenter. Én person har ansvaret for IT og administrerede også en del af forretningssystemerne.

DORA-forordningen (EU 2022/2554) har været gældende siden 17. januar 2025, og kreditunioner er omfattet. Under et planlagt tilsyn bad tilsynsmyndigheden om dokumenterne for rammen for styring af IKT-risici, processen for registrering af hændelser og dokumentation for test af robusthed. Unionen havde en risikovurdering fra tidligere år, nogle få politikker og backups, der blev taget, men som aldrig var blevet gendannet fra bunden.

Finansdirektøren kom til os med et konkret spørgsmål: hvad skal vi have på papiret, og hvad skal vi have i virkeligheden, så tilsynet ikke finder afvigelser? Fristen var tre måneder, inden opfølgningsmødet med tilsynet.

Hvad der var brug for

  • Et IKT-risikoregister knyttet til forretningsprocesser og kritiske systemer.
  • En proces for håndtering af hændelser med klassificering og frister for underretning af tilsynsmyndigheden.
  • Et register over tredjeparter (IKT-leverandører) med kontraktgennemgang og risikovurdering.
  • En fungerende gendannelsesplan: ikke kun backup, men en testet gendannelse med en registreret tid.
  • Et program for test af robusthed, som kan gentages hvert år uden eksterne konsulenter.
  • Alt dette med en lille organisations ressourcer og uden en ny ansættelse.

Det gjorde vi

Uge 1–2: gapanalyse

Vi begyndte med at gennemgå de eksisterende dokumenter og den eksisterende infrastruktur mod et kort over DORA-kravene. Vi udarbejdede en liste over kritiske funktioner: indlåns- og lånebogføring, betalinger, medlemsbetjening og rapporter til tilsynsmyndigheden. For hver funktion knyttede vi systemer, leverandører og ansvarlige personer. Det viste sig, at kernebankleverandørens kontrakt hverken angav en RTO eller en ret til audit, hvilket blev til en særskilt opgave sammen med unionens jurist.

Uge 3–5: risikoregister og processer

Vi gennemførte en risikovurdering efter vores metode, der er afstemt efter kravene i ISO 27001 og DORA-rammen for styring af IKT-risici. Registret endte med 38 risici, hvoraf 7 var høje. Vi udarbejdede en procedure for håndtering af hændelser med en klassificering, der følger DORA-logikken for indberetning af større hændelser, og en enkel registreringsformular i Microsoft 365-tenanten. Leverandørregistret indeholder 14 IKT-leverandører, hver med en kritikalitetsvurdering og resultatet af en kontraktgennemgang.

Sideløbende uddannede vi medarbejderne: to timers sessioner om at genkende og registrere hændelser og en særskilt session for ledelsen om dens rolle under en gendannelse. Det er vigtigt, fordi DORA ikke kun kræver dokumenter, men også dokumentation for, at folk ved, hvad de skal gøre.

Uge 6–8: PlanB-gendannelse

Den tekniske del var PlanB-gendannelse af infrastrukturen i MDP CLOUD-skyen. Unionens serverbackups blev allerede taget med Veeam, men kun til lokal lagring. Vi tilføjede en kopi i vores datacenter i Litauen, og i PlanB-miljøet forberedte vi et forudkonfigureret netværk, VPN og en domænecontroller, så intet skal bygges fra bunden under en gendannelse. Det mest komplicerede var kernebanksystemet hos den eksterne leverandør: dets gendannelse afhænger af leverandøren, så vi tog leverandørens kontaktpersoner, eskalationsvej og kontraktlige RTO med i planen.

Uge 9–10: øvelser

Vi gennemførte to gendannelsesøvelser. I den første gendannede vi filserveren og domænecontrolleren i PlanB-miljøet. Det tog 5 timer, hvoraf en time gik tabt på en forkert DNS-post. Vi rettede proceduren, og i den anden øvelse var alle systemer, som unionen administrerer, tilgængelige inden for 4 timer. Begge gange registrerede vi tiden, deltagerne, problemerne og de beslutninger, der blev truffet, og det er netop den slags rapport, tilsynet beder om.

Resultat

Unionen indsendte et dokumentsæt til tilsynsmyndigheden: IKT-risikoregistret, hændelsesproceduren, leverandørregistret med 14 vurderede leverandører, planen for forretningskontinuitet og gendannelse og rapporterne fra begge øvelser. På opfølgningsmødet var der ingen bemærkninger til styringen af IKT-risici. Kernebankleverandørens kontrakt blev ændret med en RTO-forpligtelse og en ret til audit. Det tog længst tid, men uden det ville leverandørregistret være blevet en formalitet.

Det vigtigste tal er RTO på 4 timer, som ikke er et løfte, men et målt resultat. Øvelserne foregår nu to gange om året efter en aftalt kalender. Den næste er allerede planlagt med den IT-ansvarlige, og vi deltager kun som observatører.

”Indtil da havde vi backups og troede, at de virkede. Nu har vi en rapport, der siger, hvor mange timer det tog, og hvad der ikke virkede.”

Målingen er enkel: hver øvelsesrapport registrerer den faktiske gendannelsestid, og risikoregistret gennemgås hvert kvartal sammen med vores DORA-konsulent.

Det vil vi anbefale i en lignende situation

  • Start med de kritiske funktioner og ikke med dokumentskabeloner. Tilsynet spørger, hvad der sker med medlemmerne, hvis et system stopper, ikke hvor mange sider en politik har.
  • Tjek kontrakterne med IKT-leverandører tidligt. En manglende RTO eller ret til audit tager måneder at forhandle på plads.
  • Test gendannelsen mindst to gange, før I indsender til tilsynet. Den første øvelse afslører næsten altid en fejl, som ikke stod i planen.
  • Skriv øvelsesrapporten, så en bestyrelse kan forstå den: tiden, hvad der ikke virkede, og hvad der blev ændret.