”Vi svarer inden for 30 minutter” er en sætning, I finder i næsten alle IT-leverandørers tilbud. Problemet er, at den kan betyde hvad som helst: fra en automatisk mail om, at ”din henvendelse er modtaget”, til en specialist, der en halv time senere sidder ved jeres computer og arbejder på problemet.
For en direktør eller en økonomichef bliver forskellen først synlig, når regnskabssystemet ligger nede på dagen for månedsafslutningen, og helpdesken har ”svaret” med et sagsnummer og stilhed. Så viser det sig, at tilbuddet lovede en responstid, mens I havde brug for en løsningstid.
I denne artikel forklarer vi, hvordan de to adskiller sig, hvordan et prioritetssystem bør fungere, hvad der helt præcist skal ske de første 30 minutter, hvordan det måles, og hvilke spørgsmål I bør stille en leverandør, før I skriver under.
Responstid og løsningstid er to forskellige tilsagn
Responstid er tiden fra en henvendelse modtages, til en specialist går i gang med at arbejde på den. Ikke en automatisk mail, ikke et nummer i et system, men et menneske, der har kontaktet jer, forstået problemet og er begyndt at handle.
Løsningstid er tiden, indtil medarbejderen kan arbejde igen. Den afhænger af, hvor kompliceret problemet er, og derfor garanterer en ærlig leverandør aldrig ét tal for alle henvendelser. Et Outlook, der hænger, kan rettes på ti minutter, mens en defekt serverdisk tager flere timer, selv når alt gøres rigtigt.
En god serviceaftale (SLA) fastsætter begge dele: en fast responstid pr. prioritet og en målsat løsningstid pr. type problem. Hvis I kun ser ét tal i et tilbud, så spørg, hvilket af dem det er.
Der er også en tredje tid, som der tales mindre om: tiden til en midlertidig løsning. Når en printer går i stykker, er det vigtigste for medarbejderen at kunne printe nu, ikke at vide, hvornår en reservedel ankommer. En god helpdesk omdirigerer først til en anden printer og bestiller først derefter reparationen.
Prioriteter: ikke alle henvendelser er lige vigtige
Hvis en helpdesk behandler alle henvendelser i den rækkefølge, de kommer, må et kritisk problem vente bag en anmodning om at installere en ny skrifttype. Derfor sorteres henvendelser efter påvirkning. I vores praksis bruger vi et system med fire niveauer:
- Kritisk: hele virksomheden eller en afgørende proces er nede, for eksempel en server, regnskabssystemet, mail for alle eller internetforbindelsen på kontoret. Mistanke om en sikkerhedshændelse havner altid her.
- Høj: en afdeling kan ikke arbejde, eller en enkelt medarbejder kan slet ikke arbejde, for eksempel en computer, der er gået i stykker, en spærret konto eller en VPN, der ikke virker for en medarbejder på distancen.
- Mellem: medarbejderen kan arbejde, men med gener, for eksempel en langsom computer, én printer, der ikke virker, eller et program, der indimellem hænger.
- Lav: ønsker og forbedringer, for eksempel et nyt program, adgang til en delt mappe eller et spørgsmål om, hvordan man gør noget.
Prioriteten fastsættes af helpdesken, ikke af den, der indmelder sagen. Det er vigtigt, fordi alles eget problem ser mest presserende ud. En god helpdesk spørger ikke kun ”hvad virker ikke”, men ”hvor mange kan ikke arbejde, og hvad sker der, hvis det er nede endnu en time”. Det spørgsmål skiller et kritisk problem fra et irriterende på et minut.
En responstid på 30 minutter bør gælde mindst for kritisk og høj prioritet. For lav prioritet er næste hverdag fint. Det vigtige er, at medarbejderen ved det med det samme og ikke skal gætte.
Hvad der sker de første 30 minutter
En god respons handler ikke kun om hastighed. Det er en række konkrete handlinger. Sådan ser det ud hos os, når en henvendelse med høj prioritet kommer ind:
- De første fem minutter: henvendelsen registreres, der tildeles en prioritet, og vi afklarer, om det er et enkeltstående problem, eller om flere medarbejdere allerede har meldt det samme. Hvis overvågningen i det øjeblik viser en server- eller netværksalarm, kobles henvendelserne sammen.
- Inden minut ti: en specialist kontakter medarbejderen via den kanal, vedkommende brugte, og bekræfter, at problemet er forstået rigtigt. Det er ofte her, ”internettet er nede” viser sig at betyde ”én hjemmeside vil ikke åbne”.
- Inden minut tyve: specialisten opretter fjernforbindelse, eller, hvis det er et serverproblem, går i gang med fejlsøgning. Hvis løsningen er klar, udføres den med det samme. Hvis ikke, tilbydes medarbejderen en midlertidig måde at arbejde videre på.
- Inden minut tredive: medarbejderen ved, hvad der sker, og hvornår løsningen kan forventes. Hvis problemet er kritisk og rammer hele virksomheden, får den ansvarlige hos jer besked, ikke kun den, der indmeldte sagen.
Bemærk, at problemet ikke nødvendigvis er løst inden for de 30 minutter. Men det er forstået, det har en ansvarlig, en midlertidig løsning og en klar kommunikation. Det er det, der gør, at medarbejderen og lederen kan planlægge i stedet for at bekymre sig.
En dårligt drevet helpdesk sender en automatisk bekræftelse inden for de samme 30 minutter og ringer to timer senere med spørgsmålet ”så hvad er det, der ikke virker?”.
Sådan måler I, om helpdesken holder, hvad den lover
Tilsagn uden måling er kun ord. En god leverandør udarbejder af sig selv en månedlig rapport, og I bør kunne læse den. Det skal I kigge efter:
- Antal henvendelser pr. prioritet og type. Hvis halvdelen af henvendelserne handler om den samme printer, er problemet ikke helpdesken, men printeren.
- Overholdelse af responstiden i procent pr. prioritet. Målet bør ligge tæt på 100 for kritisk og høj.
- Gennemsnitlig og median løsningstid. Medianen er vigtigst, fordi én lang reparation forvrider gennemsnittet.
- Andelen af genåbnede henvendelser. Hvis det samme problem vender tilbage, blev det dækket over, ikke løst.
- Andelen af henvendelser, der løses ved første kontakt. Det er den bedste indikator for helpdeskens kompetence.
- Medarbejdernes vurderinger, når en henvendelse er lukket, hvis leverandøren indsamler dem.
Det er vigtigt, at tiden måles fra det øjeblik, medarbejderen henvendte sig, ikke fra det øjeblik, leverandøren registrerede sagen. Ellers begynder de 30 minutter, når det passer leverandøren.
Vi anbefaler, at I en gang i kvartalet gennemgår ikke kun tallene med jeres leverandør, men også de tilbagevendende årsager. Forebyggelse opstår af den gennemgang: en udskiftet disk, et opdateret program, uddannede medarbejdere. Sådan fungerer vores IT-support til virksomheder: helpdesken handler ikke kun om at rette fejl, den er også den kilde, hvorfra vi kan se, hvad der skal ændres.
Hvad I bør spørge leverandøren om, før I skriver under
I en samtale med en kommende leverandør viser disse spørgsmål på få minutter, om ”30 minutter” er et tilsagn eller en slogan:
- Fra hvilket tidspunkt regnes responstiden, og hvad tæller som en respons?
- Er responstiden forskellig efter prioritet, og hvem fastsætter prioriteten?
- Via hvilke kanaler kan medarbejderne kontakte helpdesken, og er alle kanaler lige hurtige?
- Hvad sker der med kritiske problemer uden for almindelig arbejdstid og i weekenden?
- Hvor mange specialister arbejder med vores virksomhed, og hvem dækker, når de holder ferie?
- Hvilken rapport får vi hver måned, og kan vi se en anonymiseret i dag?
- Hvad sker der, hvis responstiden overskrides, og står konsekvenserne i kontrakten?
- Har helpdesken adgang til serverne og Microsoft 365-tenanten, eller er det en separat ydelse?
Hvis en leverandør svarer ”det afhænger af” på mindst halvdelen af spørgsmålene, får I sandsynligvis et sagsnummer og stilhed.
Her kan I starte
Hvis jeres helpdesk i dag fungerer efter princippet ”ring til Thomas”, foreslår vi disse skridt:
- Registrér i en uge ethvert IT-problem i virksomheden: hvem meldte det, hvornår, hvornår der blev svaret, og hvornår det blev løst. Alene denne tabel viser som regel, hvor meget arbejdstid der går tabt til ventetid.
- Fastlæg, hvad der tæller som et kritisk problem i jeres virksomhed. Regnskabssystemet på dagen for månedsafslutningen og mailen til salgsteamet kommer helt sikkert med på listen.
- Bed jeres leverandør om en skriftlig SLA med responstid pr. prioritet og en målemetode. Vores beskrivelse af serviceniveauet er offentlig, så I kan bruge den som sammenligningsgrundlag.
- Sørg for, at medarbejderne ved, hvor de skal henvende sig. Den bedste helpdesk hjælper ikke, hvis folk bliver ved med at ringe til en kollega.
- Gennemgå rapporten efter den første måned, og kontrollér, om tallene stemmer med det, medarbejderne har oplevet.
En respons inden for 30 minutter kan lade sig gøre, og det er ikke en luksus. Men det er en proces, ikke et løfte.