Serverdrift: 12 ting at tjekke hver måned

En konkret månedlig tjekliste til serverdrift: opdateringer, test af gendannelse fra backup, diskplads, logs, certifikater, adgange, overvågning, UPS og databaser.

Serverdrift: 12 ting at tjekke hver måned

En server, der kører, ligner en server, der ikke behøver opmærksomhed. Det er den dyreste illusion i en virksomheds IT. De fleste alvorlige nedbrud, vi håndterer, kom ikke pludseligt: De blev varslet af en disk, der fyldtes op, af gentagne advarsler i loggene eller af en backup, der i månedsvis havde været ”vellykket”, men som ingen havde prøvet at gendanne noget fra.

Et månedligt tjek er den mindste rytme, hvor sådanne signaler kan opdages i tide. Det er ligegyldigt, om serveren står i et skab på kontoret eller kører i skyen: Spørgsmålene er de samme, det er kun ansvaret for den fysiske del, der skifter hænder.

Nedenfor er den tjekliste, vi selv bruger. Den fungerer både som intern tjekliste og som en måde at kontrollere, hvad jeres nuværende leverandør faktisk gør.

Opdateringer og sikkerhed

1. Opdateringer af operativsystem og programmer

Kontrollér, at alle sikkerhedsopdateringer er installeret, at serveren er genstartet bagefter, og at ingen patches venter. En almindelig fejl er, at opdateringer er hentet, men ikke installeret, fordi nogen for et halvt år siden udsatte genstarten ”til næste weekend”. Tjek ikke kun Windows eller Linux, men også programmerne på serveren: databasemotorer, regnskabssystemer og værktøjer til fjernadgang.

2. Antivirus og endpoint-beskyttelse

Sørg for, at beskyttelsesagenten kører, at dens signaturer er opdaterede, og at administrationskonsollen ser serveren som aktiv. Gennemgå sidste måneds registreringer: Selv hvis de blev blokeret, viser gentagne forsøg, hvorfra truslen kommer. På de servere, vi driver, bruger vi Bitdefender GravityZone, men princippet gælder for enhver løsning: Beskyttelse uden gennemgang er kun en licens.

3. Gennemgang af adgange

Træk en liste over alle konti med adgang til serveren: lokale, domæne, fjernskrivebord, VPN. Tjek, om den indeholder tidligere medarbejdere, tidligere leverandører eller ”midlertidige” konti, der blev oprettet for et år siden. Kun dem, der reelt har brug for administratorrettigheder i denne måned, bør have dem. Det er et af de første punkter, en auditor spørger til i forbindelse med kravene i NIS2 eller DORA.

Data og gendannelse

4. Test af gendannelse fra backup

Ikke ”er backuppen vellykket”, men ”kan vi gendanne fra den”. Gendan hver måned mindst én fil, mappe eller database til en separat placering, og kontrollér, at data kan åbnes. Én gang i kvartalet er det værd at gendanne en hel virtuel maskine i et testmiljø og måle, hvor lang tid det tager. Den tid er jeres reelle gendannelsestid, ikke den, der står i planen. Hvis backup kun opbevares på samme netværk, bør I overveje immutable backup, der er usynlig fra netværket. Det er de eneste, der overlever ransomware-angreb, som leder efter backup først og ødelægger den.

5. Diskplads og udviklingen

Den ledige plads i dag betyder mindre end den måde, den ændrer sig på. Hvis en disk er blevet fyldt op med nogle få procent på en måned, så regn ud, hvornår den er fuld, og planlæg nu. De hyppigste årsager: voksende logs, midlertidige filer, gamle backups på den lokale disk og databasernes transaktionslogs, som ingen afkorter.

6. Vedligeholdelse af databaser

En database er et selvstændigt system med sine egne behov. Kontrollér indeksfragmentering, opdatering af statistik, størrelsen på transaktionsloggen, og om databasens egne backupjobs kører. Et regnskabs- eller lagersystem, der er ”begyndt at gå langsomt”, har som regel et databaseproblem, ikke et serverproblem. Hvis det bliver ved med at ske, er en særskilt aftale om databasevedligeholdelse værd at overveje.

Signaler, serveren sender af sig selv

7. System- og programlogs

Gennemgå fejl- og advarselsloggene for hele måneden, ikke kun den sidste dag. Led efter gentagelser: mislykkede login fra samme adresse, læsefejl på disken, tjenester der genstartede flere gange i løbet af en nat. Én post er et tilfælde; tyve ens poster er et kommende nedbrud eller et angreb i gang.

8. Overvågningssystemet og dets alarmer

Kontrollér, at overvågningen stadig holder øje med det, den skal: alle servere, alle tjenester, alle diske. Nye diske og virtuelle maskiner havner ofte uden for overvågningen. Gennemgå, hvilke alarmer der blev ignoreret i løbet af måneden. Hvis en alarm udløses hver dag, og ingen reagerer, så ændr tærsklen eller ret årsagen. Ignoreret overvågning er værre end ingen, fordi den skaber en følelse af sikkerhed.

9. Ydelsesmålinger

Sammenlign belastningen af processor, hukommelse og disk med sidste måned. Nedgangen sker gradvist, og medarbejderne vænner sig til den, indtil regnskabsrapporten en dag tager en time at generere. Med en månedlig trend kan I planlægge at tilføje ressourcer før, ikke efter.

Fysisk miljø og eksterne afhængigheder

10. Temperatur, UPS og hardwarens tilstand

Hvis serveren står hos jer, så tjek rumtemperaturen, blæsernes tilstand og advarsler fra hardwarens administrationsgrænseflade om diske, strømforsyninger eller hukommelse. Batterierne i nødstrømsforsyningen (UPS) ældes uden larm: Tjek resultatet af selvtesten, og hvor mange minutter den reelt ville holde. Et batteri, der for tre år siden holdt tyve minutter, holder måske to i dag. I skyen er denne del leverandørens opgave, men det er værd at vide, hvordan den er organiseret.

11. Certifikater og domæner

Lav en liste over alle SSL/TLS-certifikater, serveren bruger: hjemmeside, e-mail, VPN, gateway til fjernskrivebord, interne programmer. Kontrollér udløbsdatoer, og om automatisk fornyelse virker. Et udløbet certifikat stopper en tjeneste ligesom en fejl, men det er det nemmeste at forudse. Tilføj udløbsdatoer for domæner og licenser til den samme liste.

12. Dokumentation og ændringslog

Skriv ned, hvad der er ændret på serveren denne måned: installerede opdateringer, ændrede indstillinger, nye konti, udskiftet hardware. Det tager ti minutter, og om et halvt år, når noget holder op med at virke, er det den eneste måde at vide, hvor I skal begynde. Dokumentation er også det, næsten enhver sikkerhedsaudit beder om.

Sådan organiserer I det, så det rent faktisk sker

En tjekliste ændrer ingenting, hvis den bliver i en artikel. Efter vores erfaring virker tre ting.

For det første en fast dato. For eksempel er den første tirsdag i måneden serverdag. Ikke ”når der er tid”, for der er aldrig tid.

For det andet en ansvarlig person og en underskrevet tjekliste. Ikke for at nogen kan få skylden, men for at det er klart, hvad der er gjort. Hvis en ekstern leverandør gør det, så bed om en månedlig rapport med de samme tolv punkter.

For det tredje automatisering, hvor det er muligt. Diskplads, certifikaters udløb, backupstatus og afvigelser i logs kan kontrolleres automatisk hver dag, så et menneske kan gennemgå resultaterne og køre gendannelsestestene. Sådan fungerer vores serverdrift: Overvågningen fortæller os det, før den fortæller jer det, og det månedlige tjek bliver en rapport, ikke brandslukning.

Sådan kommer I i gang

  1. Tag denne liste frem, og markér, hvilke punkter der blev tjekket i jeres virksomhed sidste måned. Hvis det er under halvdelen, er det jeres udgangspunkt, ikke en bebrejdelse.
  2. Start med punkt fire: Gendan i denne uge én fil fra en backup. Hvis det mislykkes, kan alt andet vente.
  3. Gennemgå adgange, og fjern alt, der ikke længere er brug for. Det tager en time og er den største sikkerhedsgevinst for de laveste omkostninger.
  4. Fastsæt en serverdag og en ansvarlig person. Hvis ingen i virksomheden har kapacitet til det, så overvej ekstern serverdrift, der omfatter alle tolv punkter.
  5. Efter tre måneder kan I sammenligne: Hvor mange advarsler blev opdaget, før de blev til nedbrud?

En server, som nogen kigger på hver måned, svigter sjældent uventet. Og hvis den alligevel gør, er der noget at gendanne fra.