Det hyppigste spørgsmål, vi hører fra virksomheder, der flytter et regnskabssystem, dokumenthåndtering eller en intern hjemmeside til skyen, er enkelt: ”Hvad koster en server?” Det er et forståeligt spørgsmål, men det stilles for tidligt. Så længe det ikke er klart, hvilken belastning systemet reelt skaber, siger prisen ingenting. En billig server, der går i stå mandag morgen for tyve bogholdere, er den dyreste løsning af alle.
Valget mellem en virtuel server (VPS), en dedikeret fysisk server og en virtualiseringsklynge er en teknisk beslutning, ikke en kommerciel. Det afhænger af, hvor meget processortid, hukommelse og diskoperationer jeres programmer bruger i spidsbelastning, hvordan behovet ændrer sig i løbet af en måned, og hvad nedetid betyder for jeres forretning.
I denne artikel forklarer vi, hvordan I måler belastningen, før I vælger, hvad tallene for CPU, RAM og disk i tilbud egentlig betyder, og hvornår hver af de tre modeller er den rigtige.
Hvad CPU, RAM og disk i et tilbud egentlig betyder
I leverandørers tilbud ser man tre tal: processorkerner, hukommelse og diskkapacitet. Men bag hvert af dem ligger vigtigere ting, som tilbuddet ofte udelader.
Processor
En ”kerne” (vCPU) på en virtuel server er næsten aldrig en hel fysisk kerne. Det er en tråd på en fysisk processor, som deles af flere virtuelle servere. Det vigtige er ikke så meget antallet som garantien: Reserverer leverandøren processortid, eller sælger den den flere gange over? Til et regnskabssystem med ti brugere er to eller fire vCPU’er nok, hvis de reelt er tilgængelige i spidsbelastning. Hvis den fysiske server er overbelastet, hjælper selv otte vCPU’er ikke.
Hukommelse
RAM er den parameter, hvor en mangel viser sig hurtigst. Når et program løber tør for hukommelse, begynder operativsystemet at bruge disken som erstatning for hukommelse, og alt går ti gange langsommere. For databaseservere er hukommelse den vigtigste ressource: Jo større en andel af databasen der kan være i RAM, desto færre diskoperationer er der brug for.
Disk, og hvorfor NVMe ikke bare er markedsføring
Diskkapacitet er det mindst vigtige tal. Det vigtigste er diskens hastighed, målt i input/output-operationer pr. sekund (IOPS) og latenstid. Tre teknologier adskiller sig her:
- HDD (roterende diske) egner sig til arkiver og backup, men ikke til databaser.
- SATA SSD er flere gange hurtigere end HDD og er nok til de fleste filservere og interne hjemmesider.
- NVMe SSD forbinder direkte til processorens bus uden om den gamle SATA-grænseflade. Latenstiden regnes i mikrosekunder og IOPS i hundredtusinder.
Et regnskabssystem med en stor database, eller et ERP- eller dokumenthåndteringssystem med mange små filer, kører mærkbart hurtigere på NVMe end på SATA SSD, selv om processor og hukommelse er de samme. Efter vores erfaring er det udskiftningen af disken, snarere end flere kerner, der oftest løser klager over en ”langsom server”.
Sådan måler I belastningen, før I vælger
Hvis systemet allerede kører på jeres kontor eller hos en anden leverandør, har I den bedst mulige datakilde: selve systemet. Der er ingen grund til at gætte.
Vi anbefaler at indsamle målinger i mindst to uger, så stikprøven omfatter månedsafslutning, lønkørsel eller andre spidsbelastninger. På Windows-servere gør Performance Monitor det, på Linux de almindelige systemværktøjer. De vigtige målinger:
- CPU-udnyttelse: gennemsnittet og 95. percentil. Hvis udnyttelsen konstant overstiger 80 procent i spidsbelastning, mangler I kerner.
- Hukommelsesforbrug og swap-aktivitet. Enhver vedvarende brug af swap betyder, at der er for lidt RAM.
- Diskkøens længde og latenstid. Hvis diskkøen konstant er over to operationer, og latenstiden overstiger 20 millisekunder, er disken flaskehalsen.
- Netværkstrafik i spidsbelastning, især hvis brugerne forbinder på afstand.
Sammenlign resultatet ikke med gennemsnittet, men med spidsbelastningen plus reserve. En server, der er nok til gennemsnitsbelastningen, bliver for lille præcis i det øjeblik, hvor der er mest brug for den.
Hvis systemet er nyt, og der intet er at måle, så start med softwareleverandørens anbefalinger, og vælg en model, hvor ressourcer er nemme at ændre. Det er et af de stærkeste argumenter for en virtuel server i starten.
Hvornår en virtuel server er nok
En virtuel server passer til de fleste systemer hos små og mellemstore virksomheder: regnskab, dokumenthåndtering, CRM, interne hjemmesider og filservere til op til nogle få dusin brugere. Dens fordele:
- Ressourcer kan ændres på timer, ikke uger. Mangler I hukommelse? Den tilføjes uden en migrering.
- I betaler kun for det, I har brug for nu, ikke for en fysisk maskine med tre års reserve.
- Virtualiseringsplatformen håndterer selv hardwarefejl: Når en fysisk server svigter, flytter den virtuelle til en anden.
Administrerede CLOUD-servere tilføjer opdateringer, overvågning, backup og beskyttelse med Bitdefender GravityZone, så virksomheden ikke selv behøver en serveradministrator.
En virtuel server er ikke egnet, når et program kræver en hel fysisk processor uden deling, særlig hardware (for eksempel licensdongler eller en GPU), eller når licensvilkårene tælles efter fysiske kerner, og virtualisering gør dem dyrere.
Hvornår I har brug for en dedikeret server
En dedikeret server er en fysisk maskine, som kun I bruger. Den giver mening i tre tilfælde:
- Konstant høj belastning. Hvis et system bruger meget processor og disk døgnet rundt, bliver virtualiseringslaget og de delte ressourcer en hindring frem for en fordel.
- Store databaser med strenge krav til latenstid. Et dedikeret NVMe-array uden naboer giver forudsigelig hastighed.
- Krav til licenser eller compliance. Nogle softwarelicenser eller interne sikkerhedspolitikker kræver, at den fysiske hardware ikke deles med andre kunder.
Ulemperne er lige så tydelige: Ændring af ressourcer betyder udskiftning af hardware, en hardwarefejl uden klynge betyder nedetid, og I betaler altid for ubrugt kapacitet. En dedikeret server uden professionel serverdrift er en risiko, ikke en investering.
Hvornår en VMware-klynge er umagen værd
Mellem de to muligheder findes en tredje, der ofte er den bedste for mellemstore og større virksomheder: en virtualiseringsklynge. VMware-cloudservere kører på flere fysiske servere, der er samlet til én helhed med fælles lager.
Den giver det, hverken en simpel VPS eller en enkelt dedikeret server kan:
- Høj tilgængelighed. Når en fysisk node svigter, genstarter de virtuelle servere automatisk på en anden node i løbet af få minutter, uden menneskelig indgriben.
- Reserverede ressourcer. I kan garantere en bestemt server processortid og hukommelse, som på en dedikeret, og samtidig bevare virtualiseringens fleksibilitet.
- Miljøer med flere servere. Når I har separate applikations-, database-, terminal- og testservere, lader en klynge jer administrere dem som ét system.
En klynge giver mening, når I har flere servere, eller en, hvis nedetid i arbejdstiden er uacceptabel. Til en enkelt lille regnskabsserver ville den være overdimensioneret.
| Kriterium | Virtuel server | Dedikeret server | VMware-klynge |
|---|---|---|---|
| Ændring af ressourcer | Timer | Dage eller uger | Timer |
| Beskyttelse mod hardwarefejl | På platformsniveau | Ingen uden reserve | Automatisk failover |
| Garanterede ressourcer | Afhænger af leverandøren | Altid | Som konfigureret |
| Egnet til | Op til nogle få dusin brugere | Konstant høj belastning | Miljøer med flere servere |
Skalering: planlæg efter vækst, ikke efter starten
Den største fejl ved valget er at dimensionere en server efter dagens belastning og glemme, hvad der sker om et år. I et virtuelt miljø er det ikke noget problem: I starter med det målte behov plus reserve og tilføjer ressourcer, efterhånden som I vokser. I et dedikeret miljø skal I planlægge efter vækst med det samme eller acceptere en migrering.
Et tip fra vores praksis: Vælg modellen efter, hvor ofte jeres behov vil ændre sig. Hvis I ikke ved det, så vælg virtuel og mål. Det er langt billigere at flytte fra en virtuel server til en dedikeret eller en klynge efter et halvt år med rigtige data end at gætte i starten.
Sådan kommer I i gang
- Indsaml i to uger målinger af processor, hukommelse og disk fra jeres nuværende system, inklusive en månedsafslutning.
- Find spidsbelastningen, og læg mindst 30 procent reserve oveni. Det er jeres udgangspunkt for ressourcebehovet.
- Anslå, hvad en times nedetid koster jeres forretning. Hvis det er meget, så overvej en klynge frem for en enkelt server.
- Tjek softwarens licensvilkår for virtualisering.
- Drøft resultaterne med en leverandør, der tilbyder alle tre modeller, ikke kun én. Vi hjælper med at måle belastningen, vælge den rigtige løsning og efter migreringen drive den under et aftalt serviceniveau.