For mange ledere får ordet ”audit” tankerne hen på skattemyndighederne og en ubehagelig ventetid. En IT-sikkerhedsaudit er noget andet: I bestiller den selv, den er til jer, og resultatet er ikke en bøde, men en liste over ting, der er værd at rette, før en anden finder dem.
Alligevel bliver der usikkerhed. Hvem kommer, hvad spørger de om, går arbejdet i stå, afslører vi for meget, hvad får vi til sidst, og kan vi gøre noget ved det? Det er de spørgsmål, der som regel udskyder en audit i et år.
I denne artikel beskriver vi trin for trin, hvordan en audit forløber, fra den første samtale til fremlæggelsen af rapporten, så I kan træffe beslutningen i ro og mag frem for af frygt.
Sådan afgrænses omfanget
En audit begynder ikke med scanning, men med en samtale. På det første møde finder vi ud af, hvorfor auditten er nødvendig: et kundekrav, forberedelse til NIS2 eller DORA, mistanke om en hændelse eller en ny direktør, der vil vide, hvad vedkommende har overtaget. Årsagen afgør, hvad vi ser nærmest på.
Derefter fastlægges omfanget: hvilke kontorer, servere, cloudtjenester, netværk, applikationer og processer der indgår. For en lille virksomhed er det som regel hele IT-miljøet. For en større er det en udvalgt del, for eksempel kun Microsoft 365-tenanten og fjernadgang. Omfanget nedskrives, så begge parter ved, hvad der kontrolleres, og hvad der ikke gør.
Vi aftaler også adgang, kontaktpersoner, tidsplan og det, auditten ikke gør: den forstyrrer ikke driften, tester ikke angreb mod medarbejdere uden en særskilt aftale og ændrer ikke konfigurationer.
Interviews: hvorfor revisoren taler med folk
Nogle ledere er overraskede over, at en audit begynder med samtaler frem for værktøjer. Det skyldes, at de fleste sikkerhedsproblemer ikke ligger i teknologien, men i den måde, den bruges på.
Interviews gennemføres som regel med direktøren, den IT-ansvarlige (intern eller ekstern leverandør), lederen af økonomi eller regnskab og nogle få almindelige medarbejdere. Spørgsmålene er praktiske: hvordan en ny medarbejder får adgang, og hvad der sker, når vedkommende stopper, hvor adgangskoder opbevares, hvordan betalinger godkendes, hvem der ville træffe beslutningerne, hvis serverne stoppede i morgen, og hvornår en backup sidst blev gendannet.
Hvert interview varer en halv til en hel time og er ikke ment som en søgen efter syndere. De afslører, hvor dokumenterne afviger fra virkeligheden. Et almindeligt eksempel: politikken siger, at adgangskoder skiftes hvert kvartal, mens regnskabsafdelingen har en fælles konto til banksystemet, hvis adgangskode står på en Post-it. Det viser ingen scanning.
Teknisk vurdering: hvad vi kontrollerer
Det er den del, kunderne som regel forestiller sig. Den har tre områder.
Sårbarheder
Servere, arbejdspladser, netværksudstyr og offentligt tilgængelige systemer scannes: hjemmesider, VPN-gateways, portaler til fjernarbejde. Vi leder efter programmer uden patches, kendte sårbarheder og åbne tjenester, som ikke skal kunne ses fra internettet. Scanningen aftales på forhånd og kører, når den ikke forstyrrer arbejdet.
Konfigurationer
Systemindstillinger gennemgås op mod god praksis: sikkerhedsindstillinger i Microsoft 365 og Entra ID, multifaktorgodkendelse, mailbeskyttelse mod forfalskning af afsendere, firewallregler, netværkssegmentering, politikker for endpoint-beskyttelse samt backupkonfiguration og adskillelse fra netværket. Her findes som regel flest hurtige forbedringer.
Adgang
Vi kontrollerer, hvem der har adgang til hvad, og om det er begrundet: administratorkonti og hvor mange der er, tidligere medarbejderes konti, delte konti, adgang for eksterne leverandører og privilegerede rettigheder i regnskabs- og andre systemer. I vores praksis finder næsten enhver audit mindst én aktiv konto, der tilhører en person, som ikke længere arbejder i virksomheden.
Dokumentgennemgang
Revisoren beder om de eksisterende dokumenter: sikkerhedspolitikker, procedure for hændelser, plan for backup og gendannelse, leverandøraftaler og dokumentation for uddannelse. Hvis dokumenterne ikke findes, er det ikke en fiasko, men blot et punkt i rapporten. Hvis de findes, kontrollerer vi, om de svarer til den virkelighed, som interviewene og den tekniske vurdering viser.
Dokumentdelen er særlig vigtig for virksomheder, der forbereder sig på NIS2-compliance eller kundeaudits, fordi det netop er de dokumenter, der vil blive bedt om.
Sådan vurderes risici
Alle fund opføres samlet, og hvert fund får en risiko ud fra to kriterier: sandsynligheden for, at svagheden udnyttes, og konsekvensen for virksomheden, hvis det sker. Det, der vurderes, er konsekvensen for jeres drift, ikke en abstrakt teknisk alvorlighed. En eksponeret testserver uden data og et eksponeret regnskabssystem, der kan nås fra internettet, kan teknisk set være lignende sårbarheder, men den forretningsmæssige risiko er helt forskellig.
Fundene sorteres på fire niveauer:
| Niveau | Hvad det betyder | Anbefalet frist |
|---|---|---|
| Kritisk | Svagheden kan udnyttes når som helst og standse driften eller lække data | Straks, inden for dage |
| Høj | Stor konsekvens, udnyttelse sandsynlig | Inden for en måned |
| Mellem | Begrænset konsekvens, eller der kræves yderligere betingelser | Inden for et kvartal |
| Lav | Afvigelse fra god praksis uden direkte trussel | Under planlagt arbejde |
Med denne vurdering kan en leder beslutte, hvor man skal begynde, uden at gå i tekniske detaljer.
Hvad I får i rapporten
Rapporten er skrevet til to læsere. Første del er til ledelsen: et resumé på en eller to sider, en samlet vurdering af sikkerhedsniveauet, de fem eller ti vigtigste fund og deres forretningsmæssige konsekvens i et almindeligt sprog. Anden del er til IT-teamet eller leverandøren: hvert fund med en beskrivelse, dokumentation (et skærmbillede, et uddrag af en scanning), et risikoniveau og en konkret anbefaling til, hvordan det rettes.
Rapporten slutter med en handlingsplan: fundene grupperet efter prioritet, et omtrentligt arbejdsomfang (timer eller dage, ikke uger), den ansvarlige part (virksomheden, IT-leverandøren, en tredjepart) og en foreslået rækkefølge. Planen er skrevet, så den kan gives direkte til en IT-leverandør som en opgaveliste.
Vi fremlægger rapporten på et møde frem for blot at sende den på mail. Ledere har spørgsmål, og for os er det vigtigt, at rapporten bliver til arbejde og ikke til endnu et dokument i en mappe.
Hvor ofte skal den gentages
Vi anbefaler at gentage en fuld audit hvert år eller efter væsentlige ændringer: en migrering til cloud, skift af IT-leverandør, en fusion med en anden virksomhed, en alvorlig hændelse. Mellem de fulde audits giver det mening at gennemføre snævrere kontroller: sårbarhedsscanning hvert kvartal, en gennemgang af adgange hvert halve år og en test af gendannelse fra backup mindst to gange om året.
For regulerede virksomheder fastsættes hyppigheden af kravene: NIS2 og DORA forventer regelmæssig test, og kunder beder ofte om en rapport, der ikke er mere end et år gammel.
Hvem udfører auditten
Værdien af en audit afhænger af, hvem der udfører den. Vores revisorer har gyldige ISACA-certificeringer: CISA (Certified Information Systems Auditor), CISM (Certified Information Security Manager), CRISC (Certified in Risk and Information Systems Control) og andre. Det betyder, at auditten følger en anerkendt metode, og at rapporten accepteres af kunder, certificeringsorganer og tilsynsmyndigheder. Alle teamets certifikater kan I se på siden med certifikater.
Her kan I starte
- Fastslå, hvorfor I har brug for auditten, og hvem rapporten er til. Det afgør omfang og dybde.
- Saml det, I har: en liste over systemer, eksisterende dokumenter, leverandørkontakter. I behøver ikke rette noget før auditten, for dens formål er at se den reelle situation.
- Udpeg en kontaktperson, der kan give adgang og organisere interviewene.
- Aftal på forhånd med jeres IT-leverandør, at de deltager og gennemfører handlingsplanen.
- Bestil en IT-sikkerhedsaudit. I den første samtale aftaler vi omfang, varighed og hvordan rapporten skal bruges.