NIS2: hvem er omfattet, og hvad kræves

Hvilke virksomheder er omfattet af NIS2, hvad forventes af dem, og hvilke dokumenter bør være på plads, så et tilsyn ikke bliver en stresset begivenhed.

NIS2: hvem er omfattet, og hvad kræves

Hvis jeres virksomhed har fået et brev fra den nationale cybersikkerhedsmyndighed, eller en kunde har bedt jer bekræfte, at I opfylder kravene i NIS2, var jeres første spørgsmål sandsynligvis et enkelt: gælder det overhovedet for os? Det andet spørgsmål er som regel sværere: hvad skal vi præcis have på plads for at kunne dokumentere det?

NIS2 er EU’s direktiv om sikkerhed i net- og informationssystemer. Hver medlemsstat gennemfører det i sin egen nationale lovgivning med egne registreringsfrister, egen tilsynsmyndighed og egne sanktioner, så detaljerne varierer fra land til land (i Danmark sker det for eksempel gennem NIS 2-loven). I modsætning til de tidligere regler, som omfattede en forholdsvis snæver kreds af operatører, rummer de nye rammer mange mellemstore og endda mindre virksomheder, som hidtil har tænkt på cybersikkerhed som antivirus og adgangskoder.

I denne artikel gennemgår vi i et jævnt sprog, hvem kravene gælder for, hvad de betyder i praksis, og hvilke dokumenter I har brug for. Til sidst: hvor I skal starte, hvis I intet har i dag.

Hvem NIS2 gælder for: væsentlige og vigtige enheder

Direktivet deler organisationer i to grupper: væsentlige og vigtige enheder. Forskellen ligger ikke i kravenes indhold, men i tilsynets strenghed og sanktionernes størrelse. Væsentlige enheder er under proaktivt tilsyn, vigtige enheder mest efter en hændelse eller en klage.

Hvilken gruppe I tilhører, afgøres af to ting: sektor og virksomhedens størrelse. Sektorerne er overordnet opdelt således:

  • Sektorer af høj kritikalitet: energi, transport, bankvæsen og finansmarkedsinfrastruktur, sundhed, drikkevand og spildevand, digital infrastruktur (datacentre, cloududbydere, DNS, net til elektronisk kommunikation), forvaltning af IKT-tjenester (udbydere af managed services og managed security services), offentlig forvaltning, rumfart.
  • Andre kritiske sektorer: post- og kurertjenester, affaldshåndtering, den kemiske industri, produktion og distribution af fødevarer, forskellig produktion (medicinsk udstyr, elektronik, køretøjer, maskiner), digitale udbydere (markedspladser, søgemaskiner, sociale netværk), forskning.

Størrelsesgrænsen er som regel en mellemstor virksomhed, det vil sige 50 medarbejdere eller flere, eller en bestemt årsomsætning. Der er dog undtagelser: nogle enheder (for eksempel udbydere af elektronisk kommunikation eller tillidstjenester) er omfattet uanset størrelse, og myndigheden kan også inddrage en mindre virksomhed, hvis den er eneste udbyder af en vigtig tjeneste i en region.

Efter vores erfaring er det mest almindelige tilfælde en produktions-, logistik- eller sundhedsvirksomhed med 60 til 200 medarbejdere, som første gang hører om NIS2 i et kundespørgeskema. Hvis det er jer, er det meget sandsynligt, at I er en vigtig enhed. Da hver medlemsstat fastsætter sine egne detaljer om anvendelsesområde og frister, bør I tjekke reglerne i det land, hvor I driver virksomhed.

Hvad der kræves i praksis

Direktivet foreskriver ikke bestemte teknologier. Det kræver, at en virksomhed styrer cybersikkerhedsrisici i forhold til sin størrelse og de trusler, den står over for. I praksis betyder det fem områder.

Risikostyring

I skal vide, hvilke systemer I bruger, hvilke data de indeholder, hvad der truer dem, og hvad I gør for at forhindre, at truslerne udmønter sig. Det formaliseres i et risikoregister og sikkerhedspolitikker: adgangskontrol, adgangskoder og multifaktorgodkendelse, opdateringer, netværkssegmentering, brug af kryptografi. En risikovurdering er det første arbejde, og alt andet afhænger af den.

Håndtering og rapportering af hændelser

I skal have en procedure for, hvordan en hændelse genkendes, hvem der er ansvarlig for den, og hvordan den rapporteres. Rapporteringsfristerne er strenge: en tidlig varsling til den nationale cybersikkerhedsmyndighed inden for 24 timer efter, at man er blevet opmærksom på en væsentlig hændelse, en mere detaljeret anmeldelse inden for 72 timer og en afsluttende rapport inden for en måned. Uden en plan, der er udarbejdet på forhånd, er disse frister næsten umulige at overholde.

Sikkerhed i leverandørkæden

Jeres ansvar slutter ikke ved jeres egne servere. Hvis jeres regnskab kører hos en cloududbyder, og en ekstern virksomhed tager sig af jeres IT, skal I vurdere deres sikkerhed og skrive den ind i kontrakterne. Det betyder en liste over leverandører, en risikovurdering af hver af dem og kontraktvilkår om sikkerhed, rapportering af hændelser og revisionsret.

Backup og driftskontinuitet

En virksomhed skal kunne genoprette driften efter en hændelse. Det kræver backup, der opbevares adskilt fra den primære infrastruktur, og en afprøvet plan for gendannelse. En backup, som aldrig er blevet gendannet, har ingen værdi på papiret. Her anbefaler vi ofte immutable backup, som ikke kan ændres og ikke er synlig fra netværket, fordi det er den, der kan modstå ransomware-angreb.

Ledelsens ansvar

Det er et nyt element og en overraskelse for mange. Ledelsen skal godkende risikostyringstiltagene, føre tilsyn med gennemførelsen og deltage i uddannelse. Der kan gælde personligt ansvar ved overtrædelser. I praksis betyder det, at sikkerhedsemner skal på dagsordenen til bestyrelses- eller ledelsesmøder, og at beslutninger skal føres til referat.

Hvilke dokumenter I har brug for

Under et tilsyn eller ved besvarelse af et kundespørgeskema bliver I bedt om dokumenter, ikke fortællinger. Det minimumssæt, vi anbefaler til alle enheder:

  • En informationssikkerhedspolitik godkendt af ledelsen.
  • Et aktivregister (systemer, enheder, data).
  • En rapport fra risikovurderingen og et risikoregister med ansvarlige ejere og frister.
  • En politik for adgangskontrol og optegnelser over gennemgang af adgangsrettigheder.
  • En procedure for håndtering af hændelser med skabeloner til rapportering og kontaktoplysninger.
  • En hændelseslog (også selv om den indtil videre er tom).
  • En backuppolitik og optegnelser over gendannelsestest.
  • En plan for driftskontinuitet.
  • En liste over leverandører, deres risikovurdering og sikkerhedstillæg til kontrakter.
  • En procedure for patching og håndtering af sårbarheder.
  • Optegnelser over medarbejderuddannelse og ledelsesuddannelse.
  • Ledelsens beslutninger (referater), der godkender tiltagene.

I behøver ikke hundrede siders dokumenter. Ti korte dokumenter, som folk faktisk følger, er bedre end én tyk ringbind, som ingen har læst.

Registreringen fortjener en særskilt omtale. Enheder skal registrere sig i den liste, som den nationale cybersikkerhedsmyndighed fører, og oplyse kontaktoplysninger, som bruges til at sende varslinger, og som myndigheden bruger til at nå jer efter en hændelse. Frister og procedurer afhænger af landet. Det er et enkelt skridt, men uden det ser alt andet ustartet ud. Udpeg også en person med ansvar for cybersikkerhed, og formaliser det med en skriftlig ordre, fordi myndigheden netop vil spørge efter den person.

De hyppigste fejl, vi ser

For det første at starte fra dokumenter i stedet for virkeligheden. En kopieret politik, der siger, at multifaktorgodkendelse er aktiveret overalt, når den kun er slået til for e-mail, skader jer mere under et tilsyn end ingen politik overhovedet.

For det andet at antage, at IT-leverandøren ”sørger for” compliance for jer. En leverandør kan rette den tekniske side og udarbejde dokumenterne, men ansvaret, beslutningerne og ledelsens involvering bliver hos virksomheden.

For det tredje at glemme fristerne for rapportering af hændelser. Virksomheden har fremragende beskyttelse, men når der sker en hændelse, ved ingen, hvem der skal rapportere, og hvorhen, inden for 24 timer.

Hvor skal I starte

Hvis I i dag kun har antivirus og gode intentioner, ser en realistisk vej sådan ud:

  1. Afgør, om I er en omfattet enhed, og i hvilken gruppe. Er I i tvivl, er det bedre at tjekke end at få det at vide af myndigheden.
  2. Gennemfør en risikovurdering og en opgørelse over aktiver. Den skaber grundlaget for alle de øvrige dokumenter og viser, hvor de reelle huller er.
  3. Få de tekniske grundting på plads: multifaktorgodkendelse, endpoint-beskyttelse, backup opbevaret adskilt, en proces for opdateringer.
  4. Udarbejd en procedure for håndtering af hændelser, og gennemgå den ”på papiret” sammen med ledelsen.
  5. Sørg for ledelsens involvering: godkend politikkerne, planlæg uddannelse, sæt sikkerhed på mødedagsordenen.

Vi kan gå hele vejen sammen med jer. Vores NIS2-ydelse dækker vurdering af enhedsstatus, risikovurdering, udarbejdelse af dokumenter og indførelse af tekniske tiltag, og hvis I har brug for en fast sikkerhedsansvarlig uden at ansætte en fuldtidsmedarbejder, holder CISO as a Service dokumenterne i live efter tilsynet. Vores team har gyldige ISACA-certifikater, og vi leverer vores ydelser i overensstemmelse med kravene i ISO 27001, så vi ved, hvad revisorer spørger om, og hvad de tjekker først.