VPN til virksomheder: hvornår er det nok, og hvornår skal I bruge Zero Trust-adgang

En virksomheds-VPN er stadig en gyldig løsning, men den har grænser. Vi ser på, hvordan den fungerer, hvorfor 2FA er afgørende, hvad Zero Trust betyder på almindeligt sprog, og hvornår det er tid til at skifte.

VPN til virksomheder: hvornår er det nok, og hvornår skal I bruge Zero Trust-adgang

Fjernarbejde er blevet normen i virksomheder, og med det VPN. En bogholder forbinder fra hjemmet til regnskabsserveren, en projektleder til filserveren fra en kundes kontor, en leverandør til lagersystemet for at opdatere et program. Alle går gennem den samme VPN, ofte med den samme adgangskode, som nogen satte for fire år siden.

Samtidig hører man, at VPN er ”forældet”, og at alle går over til Zero Trust. Virkeligheden er enklere: En VPN er stadig en helt god løsning for mange virksomheder, hvis den er sat rigtigt op, men den har grænser, som er værd at kende, efterhånden som virksomheden vokser.

I denne artikel forklarer vi, hvordan en virksomheds-VPN egentlig fungerer, hvorfor den uden en anden godkendelsesfaktor er farligere end ingen, hvor dens muligheder slutter, hvad Zero Trust betyder uden jargon, og hvordan I afgør, hvilken model der passer til jer nu.

Sådan fungerer en virksomheds-VPN, og hvad den egentlig gør

En VPN (virtuelt privat netværk) opretter en krypteret tunnel mellem en medarbejders computer og virksomhedens netværk. Når medarbejderen er forbundet, sidder vedkommende reelt på kontoret: Medarbejderen ser servere, printere, delte mapper og interne programmer. Det løser to problemer. For det første krypteres data undervejs, så et offentligt wifi på et hotel ikke længere er en trussel. For det andet behøver interne systemer ikke at være eksponeret mod internettet, da de kun kan nås gennem tunnelen.

Men det er vigtigt at forstå, hvad en VPN ikke gør. Den kontrollerer kun, hvem der forbinder, i det øjeblik der logges ind. Den kontrollerer ikke, om den computer, der bruges, er sikker. Og en forbundet medarbejder får som regel adgang til hele netværket, ikke kun til de systemer, vedkommende har brug for. En bogholder, der skal bruge regnskabsserveren, ser også filserveren, lagersystemet og alle andre computere på kontoret.

Hvorfor en VPN uden 2FA er en åben dør

Det er det hyppigste problem, vi finder, når vi overtager driften af en VPN. VPN’en er kun beskyttet af et brugernavn og en adgangskode. Adgangskoden er ofte den samme som e-mailens. E-mailens adgangskode blev lækket for et år siden via en ekstern portal, hvor medarbejderen registrerede sig med en arbejdsadresse.

Resultatet: En angriber med en lækket adgangskode forbinder til VPN’en fra hvor som helst i verden og havner inde i jeres netværk med de samme rettigheder som medarbejderen. Det er præcis sådan, de fleste ransomware-angreb begynder, ikke med et sofistikeret indbrud, men gennem en VPN med en kendt adgangskode.

En anden godkendelsesfaktor (2FA) fjerner denne mulighed: Uden bekræftelse på en telefon eller en hardwarenøgle er adgangskoden værdiløs. Det er ikke en ekstra anbefaling, men det mindste krav, uden hvilket en VPN ikke bør tændes. I de VPN-løsninger, vi driver, er 2FA obligatorisk fra første dag, og for kunder med ERP-hosting er en VPN med 2FA inkluderet i ydelsen.

To ting mere skal følge med 2FA: separate konti til hver person (ikke en ”fælles VPN-konto til regnskab”) og inddragelse af adgang samme dag, som en medarbejder eller leverandør forlader virksomheden.

Hvor grænserne for en VPN går

Selv en korrekt konfigureret VPN har grænser, som bliver synlige, efterhånden som virksomheden vokser.

Et fladt netværk. En forbundet medarbejder ser alt. Hvis vedkommendes computer er inficeret, ser skadelig software det samme gennem tunnelen. Segmentering af netværket mindsker det, men kræver løbende vedligeholdelse.

En ukontrolleret enhed. En VPN lukker en medarbejders private computer med et forældet system og uden antivirus ind på præcis samme måde som en bærbar, der administreres af virksomheden.

Cloudsystemer. Flere og flere af virksomhedens programmer kører ikke på en server på kontoret, men i skyen: Microsoft 365, CRM, regnskab. De har ikke brug for VPN’en, men de kan stadig nås med blot en adgangskode, hvis ingen har sat en adgangspolitik op.

Leverandører og partnere. Hver ekstern leverandør får en VPN-konto, der giver adgang til hele netværket for ét systems skyld. Et år senere er der ti sådanne konti, og ingen ved, hvilke der stadig er brug for.

Hvis I genkender mindst to af disse situationer, er VPN’en ikke længere den primære sikkerhedsløsning, kun én del af den.

Zero Trust på almindeligt sprog

Zero Trust er ikke et produkt, man kan købe. Det er et princip: Stol ikke på nogen, blot fordi de er inde i netværket. Hver adgang til hvert system kontrolleres for sig ved hjælp af tre spørgsmål:

  • Hvem forbinder? Brugeren verificeres med adgangskode og 2FA, og kontoen er aktiv.
  • Fra hvilken enhed? Enheden er kendt og opdateret, har fungerende beskyttelse og en krypteret disk.
  • Til hvad? Medarbejderen får kun adgang til det system, vedkommende har brug for, ikke til hele netværket.

I praksis betyder det, at bogholderen forbinder direkte til regnskabssystemet, ikke til netværket. Systemet kontrollerer vedkommendes identitet og computerens tilstand og lukker kun vedkommende ind i regnskabet. Hvis computeren ikke opfylder kravene, afvises adgangen, uanset om vedkommende sidder på kontoret eller derhjemme.

I et Microsoft-miljø er en stor del af dette princip allerede på plads: Betinget adgang i Entra ID kontrollerer brugeren og enheden ved hvert login til Microsoft 365 og andre tilsluttede programmer. Til ældre interne systemer, der kun kører på en server på kontoret, bruges applikationsgateways, som eksponerer ét enkelt program frem for hele netværket.

Zero Trust er ikke det modsatte af en VPN. I mange virksomheder arbejder de sammen: Zero Trust-adgang til skyen og kerneprogrammerne og en VPN til de resterende interne systemer, men nu med 2FA, enhedskontrol og et segmenteret netværk.

Hvornår en VPN er nok, og hvornår det er tid til at skifte

En VPN med 2FA er nok, når virksomheden har op til nogle få dusin medarbejdere, en eller nogle få interne servere, alle medarbejdere bruger computere administreret af virksomheden, og ekstern adgang for leverandører er sjælden og kontrolleret. I så fald er det vigtigste ikke at skifte teknologi, men at vedligeholde den eksisterende: opdatere VPN-udstyret, gennemgå konti og overvåge logins.

Det er værd at overveje et skifte til en Zero Trust-model, når:

  • Antallet af medarbejdere og enheder vokser, og nogle af enhederne er private.
  • Jeres kernesystemer allerede ligger i skyen, og VPN’en kun bruges til nogle få ældre servere.
  • I har mange eksterne leverandører, som har brug for adgang til ét bestemt system.
  • NIS2 eller DORA gælder for jer, og de regler taler direkte om adgangsstyring, princippet om mindst mulige rettigheder og administration af enheder.
  • Der er sket en hændelse, eller en næsten-hændelse, hvor nogen forbandt til VPN’en med en andens loginoplysninger.

Skiftet er ikke ét enkelt projekt. Det sker normalt i etaper: først 2FA og ryddelige konti, så betinget adgang til Microsoft 365, så administration af enheder og til sidst applikationsgateways i stedet for en bred VPN. Hver etape giver gevinst i sig selv.

Sådan driver MDP CLOUD en VPN

En VPN er ikke en engangsinstallation, men et system, der ældes. Vores drift af VPN-netværk dækker det, der oftest bliver ugjort: opdatering af VPN-udstyr og -software, fordi sårbarheder i VPN-gateways hører til dem, der udnyttes oftest; en månedlig gennemgang af konti og fjernelse af fratrådte medarbejdere og leverandører; 2FA til alle uden undtagelse; overvågning af logins, der melder om logins på usædvanlige tidspunkter eller fra usædvanlige steder; og segmentering af netværket, så en VPN-bruger kun ser det, vedkommende har brug for. Når virksomheden er klar, tilføjer vi gradvist betinget adgang og administration af enheder til den samme VPN, uden at stoppe arbejdet og uden at starte forfra.

Sådan kommer I i gang

  1. Tjek, om jeres VPN har 2FA. Hvis ikke, er det det første og vigtigste skridt, og det kan gøres i løbet af få dage.
  2. Træk listen over VPN-konti, og afbryd alle, hvis ejere I ikke længere kan nævne. Erstat fælles konti med personlige.
  3. Tjek firmwareversionen på jeres VPN-udstyr, og om producenten stadig understøtter det. VPN-udstyr uden support er en åben dør, selv med 2FA.
  4. Gør listen op over de systemer, medarbejderne reelt forbinder til gennem VPN’en. Det viser sig ofte, at halvdelen allerede ligger i skyen og ikke har brug for VPN’en.
  5. Hvis ingen kan vedligeholde dette løbende, overtager drift af VPN-netværk eller bredere IT-support til virksomheder disse opgaver som daglig rutine.

En VPN er ikke forældet. Det, der er forældet, er en VPN uden 2FA, uden vedligeholdelse og med konti, som ingen gennemgår. Det er et godt sted at begynde.